En bogholder opsamler på daglig basis data, som registreres og benyttes til udarbejdelse af regnskab. Processen foretages via EDB/IT.
En regnskabsassistent kan udføre mange opgaver som kreditor/debitor og finansbogføring. De kan også have ansvar for betalinger, dag- eller månedsrapportering, afstemning, kvartals- og fordelingsregnskaber og diverse ad hoc opgaver.
Økonomichef kan fx have det overordnede ansvar for virksomhedens IT- systemer, udarbejdelse af årsregnskabsafslutning, budgetlægning, relationer til bank, forsikringsselskab og revisor, udarbejdelse af likviditetsbudgetter og rapportering til direktion.
Finance Manager kan fx have ansvaret for udarbejdelse af finansiel rapportering til ledelse, forretning og moderselskab samt videreudvikling af månedsregnskaber, forecasts og budgetter.
Bankrådgivere er ansat i et pengeinstitut. Store pengeinstitutter og banker har mange afdelinger med forskellige specialer. Det kan være handel med udenlandsk valuta og værdipapirer, økonomi og juridiske sager, privat eller erhvervsrådgivning m.m.
Bankrådgivere for private kunder kan fx hjælpe disse med at opstille budget i forbindelse med pensionsopsparing eller investering i værdipapirer. Der kan også vejledes om optagelse af lån i fast ejendom eller byggelån.
Bankrådgivere med speciale i erhvervsrådgivning kan fx give erhvervskunder vejledning om drifts- og anlægskreditter eller måske firmapension.
I menuen KOMPETENCER kan du få inspiration til ord og sætninger, som du kan omforme og bruge, når du skal beskrive dine kvalifikationer præcist og målrettet i din ansøgning.
Mangler du forslag til en indledning til din ansøgning, dynamiske ord til dit CV eller har du andre spørgsmål, du vil have svar på i forbindelse med din ansøgning, så find løsningen i menuen TIPS & TRICKS.